Ge­sj˙kdˇmar / Spurt og svara­

Hva­ er ge­hvarfasřki?


Spurning:

Hva­ er ge­hvarfasřki?


Svar:

Ůunglyndi hefur veri­ flokka­ annars vegar Ý ˙tlŠgt ■unglyndi, ■ar sem orsakanna er einkum a­ leita Ý sßlrŠnum ■ßttum og ßhrifum frß umhverfinu, og hins vegar Ý innlŠgt ■unglyndi, ■ar sem orsakirnar eru af arfgengum og lÝkamlegum toga. Hi­ sÝ­arnefnda ■unglyndi telst til alvarlegri ge­sj˙kdˇma og hefur veri­ nefnt ge­hvarfasřki (manio-depressive psychosis), en hi­ fyrrnefnda flokkast me­ hugsřki (neuroses). Skilin ß milli ■essara tveggja flokka eru ■ˇ ˇljˇs, auk ■ess sem ■unglyndi getur veri­ eitt af megineinkennum annarra ge­sj˙kdˇma. Ůunglyndi er n˙ fremur flokka­ eftir ■vÝ hvort ■a­ birtist eing÷ngu sem ■unglyndi ßn tillits til ■ess hversu einkennin eru alvarleg, og nefnist ■ß einhverflyndi, e­a hvort ■a­ kemur fram Ý sama einstaklingi sem sveiflur ß milli ■unglyndis og ÷rlyndis, og nefnist ■ß tvÝhverflyndi.
╔g křs hÚr a­ halda mig vi­ hina eldri og hef­bundu skilgreiningu og lÝta ß ge­hvarfasřki eing÷ngu sem meiri hßttar ge­sj˙kdˇm e­a ge­veiki (psychosis), ■unglyndi sem getur hvort heldur sem er veri­ einhverft e­a, me­ ÷rlyndi, tvÝhverft.
Einkenni ■unglyndis eru m.a. neikvŠ­ar hugsanir, sektarkennd og sjßlfsßsakanir, lßgt sjßlfsmat, jafnvel sjßlfsvÝgshugmyndir. ═ alvarlegu ■unglyndi geta auk dj˙pstŠ­ra ■unglyndiseinkenna einnig komi­ fram einkenni sem heyra til ge­veiki, rofin tengsl vi­ raunveruleikann, ranghugmyndir og ofskynjanir. Oft er erfitt a­ greina ß ■essu stigi hvort um ge­klofa e­a ge­hvarfasřki er a­ rŠ­a og rŠ­st ■a­ af framvindu sj˙kdˇmsins eftir fyrstu me­fer­. Ůegar ge­hvarfasj˙klingurinn er kominn ˙t ˙r brß­aßstandi sÝnu kemst hann venjulega Ý e­lileg raunveruleikatengsl og einkum sřnir hann e­lileg tilfinningatengsl vi­ a­ra, ■ar sem ge­klofasj˙klingurinn břr fremur enn yfir sÝnum ranghugmyndum og tengsl hans vi­ a­ra eru skert. Batahorfur einstaklings me­ ge­hvarfasřki eru a­ jafna­i mun betri en ge­klofasj˙klings og hann getur nß­ fullri heilsu ß tilt÷lulega sk÷mmum tÝma og veri­ laus vi­ sj˙kdˇmseinkennin Ý ßr e­a ßratugi. Alltaf er ■ˇ hŠtta ß a­ sj˙kdˇmurinn taki sig upp og er mikilvŠgt a­ vel sÚ fylgst me­ honum og haft eftirlit me­ lyfjagj÷f.
Ůegar um tvÝhverfa ge­hvarfasřki er a­ rŠ­a getur sj˙kdˇmurinn byrja­ hvort heldur sem er me­ ■unglyndi e­a ÷rlyndi. Ůegar sj˙klingurinn ver­ur ÷rlyndur (maniskur) byrjar ■a­ oft me­ ofvirkni og athafnasemi. Hann getur ekki sofi­, hugsunin fer ß flug og hann er fljˇtur a­ taka ßkvar­anir. Hann fer kannski a­ taka Ýb˙­ina Ý gegn, ■rÝfa og ■vo e­a henda ÷llu ˙t ˙r geymslunum. Hann ■arf a­ vera miki­ ß fer­inni, tala vi­ marga, er hßvŠr og jafnvel ofsakßtur. Oft fylgir ■essu ruglingsleg hugsun og ranghugmyndir. Eftir nokkurn tÝma er hann ˙tkeyr­ur. ═ kj÷lfari­ fylgir sÝ­an gjarnan dj˙pt ■unglyndi me­ fyrrgreindum einkennum. Sumir vilja lÝta svo ß a­ ÷rlyndi­ sÚ nokkurs konar v÷rn gegn ■unglyndi, andhverfing ß ■vÝ, og vi­ sßlfrŠ­ilegar prˇfanir ß sj˙klingum Ý ÷rlyndisßstandi kemur ■unglyndi­ oft skřrt fram undir ni­ri. Hins vegar eru flestir ■eirrar sko­unar a­ orsaka ge­hvarfasřki sÚ a­ leita Ý lÝkamlegu ˇjafnvŠgi og a­ arfbundnir ■Šttir leiki ■ar stˇrt hlutverk. Oft hefur veri­ deilt um ■a­ hvort ge­sj˙kdˇmar sÚu arfgengir e­a orsakist af uppeldi og umhverfisßhrifum. VÝsast ß hvort tveggja sinn ■ßtt Ý meira e­a minna mŠli, en rannsˇknir hafa sřnt a­ Ý ge­hvarfasřki er erf­a■ßtturinn mj÷g ßberandi, meira en Ý ÷­rum ge­sj˙kdˇmum.
Me­fer­ vi­ ge­hvarfasřki er fyrst og fremst Ý h÷ndum lŠkna og ■ß a­allega lyfjame­fer­. Fyrir nokkrum ßratugum var ekki margra kosta v÷l Ý ■eim efnum. Dr. Helgi Tˇmasson yfirlŠknir ß KleppsspÝtala leit svo ß a­ ge­hvarfasřki stafa­i af r÷skun ß efnajafnvŠgi Ý lÝkamanum og ger­i merkar rannsˇknir ß ßrunum fyrir seinna strÝ­ ß blˇ­s÷ltum hjß ge­hvarfasj˙klingum. SÝ­ar kom Ý ljˇs a­ frumefni­ lithium, sem er nßskylt matarsalti, var mj÷g ßhrifarÝkt Ý a­ koma ß jafnvŠgi og draga ˙r sveiflum, hvort heldur til ■unglyndis e­a ÷rlyndis. Segja mß a­ ■etta hafi valdi­ straumhv÷rfum Ý fyrirbyggjandi me­fer­ ß ge­hvarfasřki. St÷­ugar framfarir hafa veri­ Ý ger­ ■unglyndislyfja og hefur ßrangur af lŠkningum me­ ■eim st÷­ugt fari­ batnandi. Í­rum tegundum me­fer­ar hefur einnig veri­ beitt vi­ ge­hvarfasřki. Vi­ ■rßlßtu ■unglyndi hefur t÷luvert veri­ beitt raflostme­fer­, oft me­ gˇ­um ßrangri, en ■essi me­fer­ hefur veri­ umdeild, ■ar sem hŠtta er ß minnistruflunum. Vi­ vŠgara ■unglyndi er sßlfrŠ­ilegri vi­talsme­fer­ oft beitt og h˙n getur einnig ßtt rÚtt ß sÚr Ý meiri hßttar ■unglyndi e­a ge­hvarfasřki samhli­a annarri lŠknisfrŠ­ilegri me­fer­.

Gylfi ┴smundsson sßlfrŠ­ingur

Til baka


Sv÷r vi­ ÷­rum spurningum



PrentvŠn ˙tgßfa 

Sko­anak÷nnun

Hefur ˙lit lÝkama ■Ýns mikil ßhrif ß hvernig ■Úr lÝ­ur me­ sjßlfa/n ■ig ?
Svarm÷guleikar

Skrßning ß pˇstlista

T÷lvupˇstfang
Skrß­u ■ig ß pˇstlista persona.is til a­ fß frÚttir og tilkynningar frß okkur Ý framtÝ­inni.
Famlry Umbunarkerfi fyrir b÷rn